Siden 2001 har DGI stået for en årlig fastansættelse af en lærer, der samtidig fungerer som Bereas foreningskonsulent.
Sidste år var Niels Vest afsted sammen med sin kæreste. De to havde valgt at dele jobbet.
”Det er ikke noget, man skal gøre for pengenes skyld, men for oplevelsen,” fortæller Niels Vest.
Og en oplevelse var det at rejse til Berea.
"Som lærer har man sin egen lejlighed, der ligger på campus. Og ud over at arbejde på college, skal man også være instruktør i nogle af de lokale foreninger," forklarer Niels Vest.
Niels og hans kæreste, Mette underviste blandt andet i rytme- og springgymnastik, aerobic dance, stress- og weight management samt et fag, hvor de studerende blev uddannet instruktører.
Alt sammen efter dansk model, uden den fokus på konkurrence, som amerikanerne eller kender.








