Anders Johnsen bliver springlandstræner for seniorherre. Anders er i år tilknyttet USGs seniorherre hold, men har de sidste år været træner på Svendborgs herrehold. Anders har stor erfaring med internationale konkurrencer, både som aktiv gymnast og som træner.
Lars Nørregaard bliver springlandstræner for juniordrenge. Lars er træner for Bolbros seniordamer og har stor erfaring fra internationale konkurrencer. Fra sit arbejde på Vesterlund Efterskole har Lars stor erfaring med at arbejde med drenge i denne alder, både i træningssalen og til konkurrence.
Jacob Bie bliver springlandstræner for seniordamer. Jacob har de sidste mange år fungeret som træner for Silkeborg P/Ds herrehold, med hvem han har vundet mange internationale konkurrencer og opbygget stor international trænererfaring. Jacob har desuden været tilknyttet seniormix samt ynglingepiger i Silkeborg P/D.
Danny Holm bliver springlandstræner for juniorpiger. Danny har stor international erfaring fra sin egen tid som gymnast. Gennem sit arbejde som træner for Silkeborg P/Ds ynglingepigehold har Danny stor erfaring i arbejdet med denne aldersgruppe.
Helge Fisker bliver springlandstræner for seniormix. Helge har de sidste mange år været træner for Ollerup IF og har med dem vundet EM i 2008 og NM i 2009. Helge har både gennem sit arbejde med Ollerup IF og Gymnastikhøjskolen i Ollerup opnået stor international erfaring.
Søren Bødker bliver springlandstræner for juniormix. Søren har stor erfaring i at arbejde med mixhold, både for junior og for senior. Søren har med RgF (Randers gymnastiske Forening) deltaget i flere internationale konkurrencer og har derigennem opbygget stor erfaring.