KONKURRENCE:
DGF skriver på deres hjemmeside:
Personlig konkurrencelicens
Fra 1. januar 2010 skal alle gymnaster løse personlig licens for at deltage i konkurrencer på kreds- og forbundsniveau.
Licensen dækker gymnastiksæsonen (01.08 - 31.07).
Da licensen træder i kraft 1. januar, skal der løses licens for perioden 01.01.10 – 31.07.10. Herefter 01.08.10 – 31.07.11
Licenssatserne er fastsat til:
01.01.10 - 31.07.10 100,-
Betalingsfrist den 01.02.2010
01.08.10 – 31.07.11 200,-
Betalingsfrist den 01.11.2010
Licensens kan løses hele året, dog altid senest 3 uger før konkurrencestart.
Ved indløsning af licens senere end de nævnte betalingsfrister pålægges licensprisen 10 %.
Hvordan løses licensen?
Licensen er personlig og løses derfor af den enkelte gymnast.
Foreningerne har dog også mulighed for, på vegne af gymnasterne, at løse licensen.
Licensen løses
med Dankort via et modul på hjemmesiden
www.danskgymnastik.dk. Når betalingen er gennemført, vil licensnummeret fremgå af bekræftelsesmail.
Licensmodulet på hjemmesiden er åbent fra den 15. december 2009.
Gymnastens licensnummer skal benyttes ved konkurrencetilmelding. Licensen kan anvendes til alle Danmarks Gymnastik Forbunds konkurrencer på tværs af aktiviteter/discipliner.
Licensdispensationer
Forbundsledelsen kan dispensere for licenskravet for enkelte typer af konkurrencer, der har karakter af begynderkonkurrence.
For perioden 01.01.2010 til 31.07.2011 har forbundsledelsen dispenseret følgende:
- Rope Skipping Begynderrække 1 + 2
- Spring-Rytme Begyndermesterskab (tidligere B og C mesterskaber)
- Mandlig Idrætsgymnastik Kredsmesterskaber, (drenge under 14 år). Ved videre kvalifikation kræves licens.
- Kvindelig Idrætsgymnastik Kredsmesterskaber, Stigerækken gruppe 1+2
(piger under 10 år). Ved videre kvalifikation kræves licens.
- Trampolin Klubtræf
- Tumbling Niveau 1 + 2
Alle øvrige konkurrencer har licenskrav.
Ved yderligere spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte administrationen på dgf@dgf.dk, eller tlf. 4326 2601