Ny formand i DGI Gymnastik

På Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger’s årsmøde d. 7. november fik DGI gymnastik ny formand. Det blev Dorte With fra Silkeborg, der er klar til at tage udfordringen op som gymnasternes førstedame

 

Hun har prøvet alt lige fra instruktør-rollen til diverse poster i udvalg. Nu er 50-årige Dorte With klar til at stå i spidsen for DGI gymnastik, der repræsenterer over 315.000 aktive gymnaster landet over.

 

Dorte With’s egne erfaringer med gymnastikken går helt tilbage til 1979, hvor hun blev instruktør i Silkeborg Gymnastikforening og har siden været aktiv i foreningslivet.

Og det er netop helt ude i foreningerne, store som små, at Dorte With vil gøre en forskel som ny formand for DGI gymnastik.

»Det er det enkelte medlem ude i foreningerne, der skal have gavn af de beslutninger, der bliver taget. Det er det allervigtigste« pointerer Dorte With og fortsætter:

 

»Vi ved fra undersøgelser, at kan foreningerne tilbyde aktiviteter, så de passer til medlemmernes behov -ja, så foretrækker de fleste at gå i en forening. Man ønsker sig fleksibilitet, dygtige instruktører og et bredt udbud af aktiviteter. Derfor er det afgørende, at DGI gymnastik fortsat udbygger vores kursus- og uddannelsestilbud til både instruktører og bestyrelsesmedlemmer. Men det kræver også, at idrætten får tidssvarende faciliteter.«

 

I det civile erhverv er det også motion og sundhed, der optager Dorte With, der er selvstændig erhvervsdrivende inden for undervisning, behandling, funktionel træning og genoptræning.

 

I DGI-regi fungerer Dorte With som landsinstruktør inden for gymnastik og har siddet i DGI gymnastikudvalg i perioden 2003-2009, de sidste fire år som næstformand. 
Derudover har hun tidligere besiddet en række poster i landsdelsforeninger, senest i DGI Østjylland og har også en plads i DGI’s hovedbestyrelse.

Skrevet d. 07. Nov. 2009 af Redaktør, Per Ølholm
Seneste nummer
Magasinet direkte til postkassen:
Introduktionspris:
6 numre: 321 kroner, spar 37,50,-
3 numre: 162 kroner, spar 17,25,-

- inklusiv moms og porto!

Klik her...
Magasinet Gymnast RSS Feeds

NYHEDSBREV
Udkommer hver anden
måned
MENU

magasinet-gymnast.dk © 2006 • magasin@magasinet-gymnast.dk • tlf 28432343 • cvr 29302855